FORSIDE
ER ALATEEN NOGET FOR DIG?
OM ALATEEN
MØDER & ARRANGEMENTER
LITTERATUR
SPONSORER

Alateen
Al-Anon/Alateen Familiegrupperne
Postboks 1115
1009 København K

Vagttelefon: 70 20 90 93
Man - fre   kl. 10-13 og kl. 18-21

E-mail:  alateen@al-anon.dk
eller brug formularen: >> ÅBEN <<
Din E-mail adresse (du får selv en kopi):
Besked:
HÅB FOR BØRN AF ALKOHOLIKERE

OM ALATEEN: Alateens historie

Det begyndte ved et køkkenbord i 1957.

Bob havde store følelsesmæssige problemer på grund af faderens alkoholisme, og den eneste udvej så ud til at være anbringelse på et ungdomshjem. Han havde på egen hånd forsøgt at anvende AA´s Tolv Trin og Slogans for at klare sine vanskeligheder, men det lykkedes kun til en vis grad. Én væsentlig ting manglede: Fællesskab.

Det var derfor, den syttenårige Bob i desperation og hjulpet af sin far og mor, som gik i henholdsvis AA og Al-Anon, havde fået samlet fem andre teenagebørn af alkoholiske forældre. Mens de voksne en aften holdt møder ovenpå, fremlagde han sin ide om et fællesskab for teenagebørn af alkoholikere.

De skulle dele erfaring, styrke og håb med hinanden for at løse fælles problemer og hjælpe andre unge med de vanskeligheder, som en alkoholiker i familien (fuld eller ædru) skaber oven i de normale teenageproblemer.

Bobs ide fik en så begejstret modtagelse, at navnet ALATEEN øjeblikkelig blev valgt, og det nye fællesskab var grundlagt og fungerede samme aften. Alateen er nu vokset til mange tusinde grupper.

Alateen har selvfølgelig ligesom AA og Al-Anon haft begyndervanskeligheder. Der måtte fastsættes en aldersgrænse fra 12 til 20 år, fordi børn under 12 år ikke er gamle nok til at arbejde med programmet, og fordi der opstod problemer, da nogle forældre i AA og Al-Anon i begyndelsen misforstod situationen og forsøgte at bruge Alateen som en bekvem og gratis børnepasningsmulighed.

Et andet tilbagevendende problem i Alateen er, at teenageårene går så utrolig hurtigt, og kommer der ikke hele tiden nye medlemmer, kan en gruppe dø ud. Man vokser simpelthen ud af Alateen.

Lejlighedsvis har alkoholiske forældre (selv ædru alkoholikere, som burde vide bedre) også forbudt deres store børn at komme i Alateen af frygt fort, at deres egen anonymitet skulle blive brudt, og enkelte mistroiske forældre, som var totalt uvidende om Alateens program, har åbenbart troet, at møderne først og fremmest blev brugt til beklagelser og sladder - det samme som nogle AA´ere tidligere mente om Al-Anon. I virkeligheden tager både Al-Anon og Alateen kraftig afstand fra sladder og familieanliggender. Enhver foretager sin egen selvransagelse og beskytter sin egen anonymitet for ikke at afsløre alkoholikerens.

mapShsamS
alateen.dk er registreret og drives af Al-Anon/Alateen Familiegrupperne i Danmark. Copyright © 2010 Al-Anon/Alateen Familiegrupperne. Alle rettigheder forbeholdes.